groefterne

Deltag i debatten

Ved at klikke på linket herunder har du mulighed for at give din mening til kende om

Grøfternes tilstand

Grøfterapport

januar 2012

Derfor besluttede generalforsamlingen 2011, at alle grundejere skulle bidrage til en pulje,

der kunne dække omkostningerne ved en sådan indsats. Puljen vil være på ca

kr. 25.000,00 om året og er af samme størrelse som puljen til oprensning af de åbne

grøfter. En lokal reparation af en rørlagt grøft vil typisk andrage kr. 10.000,00. Der har hidtil

været én operation, der så skyldtes, at røret var blevet beskadiget ved en anden

udgravning. Grøftelauget ønsker, at puljen afholder udgifterne og ikke senere forsøger at

få pengene hjem hos en berørt grundejer. Altså en solidarisk aftale.

Besluttes af generalforsamlingen

Størrelsen på ovennævnte bidrag besluttes af generalforsamlingen og vedtages under

fastsættelse af kontingent i modsætning til bidrag til vejlaugene, der fastsættes af det

enkelte vejlaug efter generalforsamlingen. Forskellen på vejlaugets og grøftelaugets vilkår

er, at alle har en vej, medens kun 179 grundejere af vores 690 grundejere har en grøft eller

et rør. Dette forhold gør, at en debat om principperne ved vedligeholdelsen og bidragets

størrelse må ligge hos en beslutningsdygtig generalforsamling. Dette medfører også, at

grøftelauget, i modsætning til vejlaugene, ikke selv kan fastsætte et bidrag, der forpligter

alle.

Bemærk forslaget til vedtægtsændring under dagsorden til generalforsamling

Grøfterapport

Marts 2009-03-07

Generalforsamlingen 2011 bad bestyrelsen om at forholde sig til det juridiske og praktiske

omkring vedligeholdelsen af de rørlagte grøfter.

Det juridiske er ikke så vanskeligt, da såvel åbne som rørlagte grøfter stort set alle er

beliggende på privat grund. Derfor kan hverken grundejerforeningens bestyrelse eller et

grøftelaug tiltvinge sig adgang for at udføre vedligeholdelse. Det er planen at arbejde for at

opnå en forhåndsaftale med ejerne af de rørlagte grøfter.

Opstuvning af vand

Den praktiske del er til nu blevet løst ved, at grundejerforeningen har rekvireret og betalt

den nødvendige hjælp, hidtil i form af slamsuger. Opstår der rørskader/kollaps skal der

graves og skiftes rør. Den sidste operation er selvsagt dyrere også afhængig hvor røret

ligger på grunden. Opstår en sådan skade giver den hurtigt opstuvning af vand bagud i

systemet. Når opstuvningen når en brønd eller en åben grøft, kommer der oversvømmelse

på grundene med risiko for bygningsskader samt vanskelig passage af veje og indkørsel til

grundene. Derfor er en hurtig indsats nødvendig og kan ikke afvente accept fra beboere,

der ikke lige er til at træffe.

Alle skal bidrage

Så er samtlige grøfter travet igennem og de fleste brønde på rørlagte strækninger registreret. Vi har ca 5000 meter grøfter fordelt på godt 100 grundejere. Det er alment kendt, at det er den enkelte grundejer der skal vedligeholde sin grøft ofte sammen med naboen på grøftestrækningen. Dem med grøft mod vejen må på den selv.

Det virker bare ikke

Rigtig mange steder er der klippet pænt langs kanterne og enkelte har gravet lidt i bunden, men ikke til den rigtige kote. Og når den næste grøfteejer ikke uddyber grøften er det for de andre spildt arbejde.

Den går bare ikke mere

Resultatet er, at den generelle bundkote i grøften er mellem 20 og 30 cm for høj. Det ses let ved vejunderføringer, hvor vandspejlet står mindst halvt op i røret. Det har den uheldige konsekvens, at grundvandet i de områder, der er afhængig af grøfternes drænende opgave, stiger tilsvarende. Altså 20-30 cm. Det har betydning for alle de sivedræn fra køkken og toilet der er anlagt i god tro. De bliver nu "oversvømmet" af grundvand med den ubehagelige virkning, at du ikke kan trække ud i toilettet. Da sivedrænet ikke kan lade vandet sive ned og renses mest muligt på vej ned til den "gamle" grundvandshøjde, blandes det med grundvandet der løber mod grøfterne. Flere bredejere med åbne grøfter har påklaget dette til kommunen: Deres grøft lugter af kloak. Derudover giver den manglende vandafledning i bestemte områder direkte vand på grunden når det regner meget. Der er ikke "plads" til for meget vand.

Hvad gør vi

Da grundvandets højde har betydning for os alle skal alle medlemmer, også ikke grøfteejere,

solidarisk støtte at et kommende grøftelaug iværksætter de nødvendige arbejder. Med en specialkonstrueret maskine med skrå larvefødder og profilskovle kan vi maskinelt kører grøfterne igennem og genskabe den oprindelige bundkote og det oprindelige profil. Ved første

gennemkørsel er det nødvendigt manuelt at fjerne buske og træer der desværre mange steder er placeret på kanterne af grøfterne. Dette er engangsudgifter og efterfølgende maskinelle opgravninger vil ikke belastes med disse udgifter. Foreningen opbevarer kr 40.000,00 fra sidste grøfteopgravningsprojekt i 1999 og kan endvidere bidrage med det budgetbeløb (ca 20.000,00) vi har afsat til vejunderføringer og lignende som vi alle ejer og vedligeholder.

Hvad gør du?

Du giver din mening og dit forslag til kende på generalforsamlingen 10 apr. kl 10.00 på Højby kro, eller bruger vores hjemmeside www.tre-lyng.dk til mail eller vores nye blog. Det ligger helt fast at bestyrelsen vil agere på dette område. Alle vores grundejere har krav på at området vedligeholdes forsvarligt, så også vandmæssigt udsatte medlemmer glæder sig til at komme herop og gå tørskoet ind og bruge toilettet.

7 marts. 2009

Bestyrelsen for Tre Lyng

Bestyrelsesmedlem Ole Schmidt holder øje med foreningens grøfter.

Ole Schmidt, bestyrelsesmedlem

Solstien 1

4573 Højby

20 67 55 67

Mail: aossolstien@gmail.com

 

   Grundejerforeningen

   Tre Lyng