Høve Skovpavillon

Deltag i debatten

Ved at klikke på linket herunder har du mulighed for at give din mening til kende om

Høve Skovpavillon i fare for at lukke

Høve Skovpavillon har været dansesal og traktørsted siden det blev opført af en lokal gårdmand i begyndelsen af sidste århundrede omkring 1905. Men nu er der risiko for, at Sejrøbugten mister denne lokalhistoriske perle.

Luksussommerhuse

De nuværende ejere, Tine og Stig Morsing, ønsker at gå på pension og har derfor sat stedet til salg. Et par købere har udtrykt interesse for stedet for at kunne opføre luksussommerhuse, men ingen af dem ønsker at videreføre stedet som det er. Det er der rigtig mange, der er kede af. Derfor har støtteforeningen ”Høve Skovpavillons Venner” nedsat en arbejdsgruppe, som vil sætte stedet på folkeaktier.

På folkeaktier

Høve Invest A/S er navnet på det selskab, som vil sælge folkeaktier. Der skal samles 2,7 mio. kr. sammen. Alle kan købe aktier a 1.000 kr - intet loft, og man hæfter kun med eget indskud. Overtagelse planlægges at ske 1. februar 2015.

Historien

Fra midten af 20'erne og i løbet af de følgende 40 år blev "Høve Skov", som den dengang kaldtes, udvidet flere gange, og der blev indrettet krostue, restaurant og sommerpensionat. Udendørs opførtes bl.a. keglebane, svingkarrusel og andre af tidens forlystelser. Desuden blev der arrangeret folkedans, gymnastikopvisning og håndboldturneringer, og frem til midten af 60'erne fungerede stedet som kulturelt samlingssted for både lokalbefolkningen og de københavnske landliggere. 

Omskiftelig skæbne

Derefter har pavillonen haft en omskiftelig og tvivlsom skæbne, bl.a. med ombygning til pigtrådstempel og diskotek. Manglende fornyelse og vedligeholdelse samt et svigtende publikum førte til flere konkurser, og fra midten af 80'erne lå stedet øde hen. I denne periode foregik der et omfattende hærværk og dermed forfaldt bygningerne yderligere.

 I 1991 købte Tine og Stig Morsing den ødelagte ejendom og genopbyggede den, så den fik sit gamle udseende tilbage. I dag er store dele af bygningerne restaureret med udendørs servering, sommerkoncerter og overnatning, og i de smukke lyse lokaler, er der indrettet en lille café og en spiserestaurant til ca. 50 gæster.

Høve Skovpavillons Venner har lavet hjemmesiden http://www.bevarhoeveskov.dk, hvor man kan læse mere en bestræbelserne på at redde stedet.

På denne side kan du finde aktuelle nyheder og begivenheder, der er relevante for foreningen.

Og du kan finde meddelelser fra bestyrelsen til medlemmerne.

Tilmeld dig og få

nyheder på mail

Vil du gerne orienteres, når der er nyt på hjemmesiden? Vil du gerne vide, hvis der sker noget særligt i vores område?

Så har du nu mulighed for at blive orienteret direkte via mail, hvis du giver Tre Lyng din mailadresse. Det kan gøres ved at klikke på linket her:

Book et redskab

Nu er det blevet nemt, hvis du skal låne grundejerforeningens trailer eller brændeflækker. Du kan simpelthen booke redskabet på internettet via hjemmesiden.

Ved at klikke på nedenstående link kommer du ind til booking-siden, hvor du blot skal følge anvisningen og oprette dig som bruger med nogle få oplysninger. Herefter modtager du pr. mail en kode, som du skal bruge, når du logger ind. Under bookingen får du at vide, om redskabet er optaget eller ledigt den dag, du ønsker det.

Husk, at redskaberne efter brug skal leveres tilbage rengjorte og funktionsdygtige.

Book ved at klikke her

Betalingsservice

klarer dit kontingent

Nu kan du tilmelde dig til betalingsservice så dit årlige medlemskontingent til Tre Lyng bliver betalt til tiden – hverken for tidligt eller for sent. Du slipper for at stå i kø på posthuset eller i banken. Eller for besværet med at taste betalingsoplysningerne i din netbank. Betalingsservice klarer betalingerne for dig. Det er det nemmeste i verden.

Samtidig undgår du kedelige rykkere.

Betalingsservice online tilmelding

Uindregistrerede

køretøjer

Bemærk venligst, at kommunen har forbudt opstilling af uindregistrerede campingvogne og biler på grundene.

   Grundejerforeningen

   Tre Lyng