Her er vores indsigelse
Her er skrivelsen til Odsherred Kommune. Den er efter aftale med vores nabogrundejerforening, Eldorado, skrevet på basis af Eldorados protest mod plejeplanen. De to indsigelser er dog ikke identiske.
Til: Odsherred Kommune
Nyvej 22
4573 Højby
Fra: Grundejerforeningen Tre Lyng
v/ sekretær Gorm Grove
Engdraget 63
3500 Valby
Nærværende skrivelse er fremsendt pr. e-mail til: kommune@odsherred.dk samt biolog Erich Wederkinsch, Odsherred Kommune, ertwe@odsherred.dk.
Jeg anmoder kommunen om at kvittere for modtagelsen af denne e-mail samt bekræfte, at klagen anses for indgivet til rette sted.
Vedrørende: Plejeplan for Korevlerne i Odsherred Kommune
Jeg skal hermed som sekretær i bestyrelsen for Grundejerforeningen Tre Lyng på grundejerforeningens
vegne indgive klage over den såkaldte "Plejeplan for Korevlerne i Odsherred Kommune". Begrundelserne for klagen vedrører både den måde, høringen forløber på, samt de påtænkte tiltag i sig selv, og er som følger:
1. Processen.
Kommunen har fastsat en fire ugers eller 30 dages høringsperiode, hvor klagefristen udløber den 16. september 2008. Høringsfristen er således påbegyndt umiddelbart efter at skolernes sommerferie og feriesæsonen er afsluttet, og således umiddelbart efter, at områdets grundejere og brugere i meget vid udstrækning forlader området og færdes på vejene og ved stranden i meget mere begrænset omfang end om sommeren. Dette kan ikke komme bag på kommunen. Mange sommerhusejere, som ikke har kunnet læse om projektet i aviserne, har ikke fået nogen orientering fra kommunen.
Endvidere har kommunen fastsat en meget kort høringsperiode, hvilket forøger risikoen for, at et stort antal af de berørte grundejere ikke bliver informeret behørigt. Dette på trods af, at der så vidt ses ikke er nogen presserende grund til fastsættelse af en så kort høringsperiode, og heller ikke noget krav om, at høringsperioden kun skal være fire uger/30 dage.
Tværtimod påhviler det kommunen som forvaltningsmyndighed at sikre, at informeringen af de berørte grundejere finder sted på en formålstjenlig og rimelig måde. Her må der tages konkrete hensyn til, at der er tale om et sommerhusområde, og såfremt en høring skal finde sted udenfor sæsonen, må høringsperioden konkret være længere end et eventuelt foreskrevet minimum.
Fastlæggelsen af høringsperioden er således uhensigtsmæssig til at sikre at kommunens informationspligt faktisk opfyldes, og må derfor forlænges, eller høringen må gentages på et senere tidspunkt, hvor de berørte grundejere må antages at have mulighed for at se opslagene. Såfremt kommunen derfor går videre med planerne uden forlænget/fornyet høring med ny klagefrist, vil dette være i strid med god forvaltningsskik.
2. Projektet.
Henvendelsen fra Grundejerforeningen Tre Lyng er begrundet i ønsket om, at den såkaldte plejeplan for Korevlerne suspenderes, hvilket skulle være muligt i henhold til Naturbeskyttelsesloven og Naturfredningsloven, idet hele det berørte område er fredet.
Planen vil indskrænke den frie adgang til et område, som har uvurderlig stor rekreativ værdi for de tusinder af mennesker, som bor i et af Danmarks største sommerhusområder, og som bruger Korevlen intensivt.
Bemærkninger til formål:
Projektets mål med at bevare og forbedre såkaldte habitat-naturtyper omkring Østersøen som yngle- og rastepladser for vadefugle herunder engryle og brushane og særlig plantevækst som krybende sumpskærm, synes generelt meget positivt. Hvordan dette mål, der generelt skal nås for områder omkring Østersøen, på nogen måde hænger sammen med de realiteter, der er gældende for området omkring Korevlerne i Odsherred Kommune, kan imidlertid være vanskeligt at få øje på. Som der skrives i den udsendte plejeplan er eksperterne enige i, at målet ikke vil opnås for dette område, at det ikke vil have nogen effekt for mængden og variationen af vadefugle i området, men at der måske vil kunne ses nogle flere trækfugle i området. Dette ses vanskeligt foreneligt med målet om at forbedre yngle- og rastepladser, specielt for engryle og brushane.
Projektet sigter mod at afvikle dræning og udledninger. Os bekendt sker der i øjeblikket ingen dræning i det pågældene område. Der er udledning af rent vand fra å-løb samt udledning af pumpevand fra nogle sommerhusområder. Dette er rent vand og en forudsætning for overhovedet at have sommerhuse i visse dele af det store område, som Grundejerforeningen Tre Lyng dækker. Det kan vel ikke være kommunens mening, at disse områder skal stå under vand. Kommunen må ved et forbud forudse erstatningskrav fra de berørte pumpelaug og sommerhusejere.
Grundlag
Der skrives, at korevlerne er et såkaldt Natura 2000 område, og at den danske stat har forpligtet sig til, at der skal tages særlige hensyn til naturen, og specielt nogle naturtyper og dyre- og plantetyper, som findes i et sådant område. Det synes derfor helt utroligt og meget uforståeligt at man derfor vil lave en plejeplan for området der udelukkende går på at ændre et område, som på alle områder er enestående. I modsætning til at bevare, hvad der findes af dyr og planter, vil man ændre området for måske at lave et
grundlag for at indføre dyr og planter, der aldrig før har eksisteret i området. Hvis man skal tage hensyn til området, bør man lade det være i fred.
Som beskrevet opstod indsøerne for ca. hundrede år siden i en storm. På gamle kort over området findes indsøerne ikke. Derfor er det egentlig ikke til at forstå, hvad det er man vil vende tilbage til. Området hæver sig stadig naturligt og strandlinien bevæger sig mod vest. Såfremt man overlod området til sig selv, ville indløbet fra havet snart være dækket og indsøerne formentligt om hundrede år være væk. Dette projekt drejer sig således ikke om at frede et område med en fantastisk natur, men er tværtimod en
drastisk indgriben i naturen. Man vil lave naturen om til en have.
Korevlerne er således rent sand. Der skal ikke skrabes meget i bunden for at det sparsomme gæs, den dejlige lyng eller de for projektejerne så formastelige roser vil forsvinde og give plads for sandfygning.
Mange fugle samt mennesker er imidlertid glade for frugterne. Med det skitserede projekt hvor hegnet går ned til første klitrække får man kuldegysninger når man tænker på konsekvenserne for klitterne, hvis græsset, der holdet på sandet forsvinder ved afgræsning.
Det burde dog være muligt at bekæmpe roserne med manuel slåning eller klipning - ligesom kommunen allerede har gjort nogle steder på diget. Der er oven i købet afsat midler til rydningen i Life projektet. Så det kan undre, at man ikke bare går i gang.
Det anføres som et problem og negativt, at sommerhusene har medført indvandring af rådyr , egern samt andre dyr og planter. Vi er mange , der glæder os over rådyrene og de mange planter, også strandplanter i området. Bl.a. findes der en pæn bestand af den sjældne nikkende kobjælde. Skal eksempelvis disse fredede planter ende i vommen på en ko? Mange naturvejledere, der viser rundt i området synes også meget glade for området. Med placeringen af hegnet forhindres dyrene i at komme ned til lagunen og
drikke, hvilket dagligt kan observeres.
Det er rigtigt, at der helt naturligt vokser træer, som stammer fra skovområderne på den anden side af diget. Disse skovområder er dog plantet og ønsket af kommunen, herunder Ellingeskoven. Såfremt man ønsker at bevare engområdet og klitterne uden disse små, forkrøblede fyrretræer, kunne man jo fælde disse. Dette vil måske så gå ud over meget af fuglelivet i området, herunder eksistensen af tårnfalke. Det er svært at se, hvilket problem der er i at frø spredes på strandengen," som efterhånden omdannes til
tæt krat". Mange af os har nu boet i området i 40-50 år, og kan ikke se, at en naturlig udvikling af området skulle være et problem. Derimod er det et problem, at man nu vil ændre området ved menneske/ko kraft på ingen tid.
Det påstås, at der i området indtil 1970 erne har været store bestande af strandtudse og grønbroget tudse. Problemet er vel her, at man med" området" også mener baglandet. Andre steder i planen nævnes hele Odsherred. Vi skal betvivle, at der på de tørre områder på korevlerne har været de nævnte tudser.
Under alle omstændigheder hæves området stadigt og korevlerne bliver mere tørre.
At korevlerne ikke har været afgræssede de sidste 50 år er vel ikke så mærkeligt. Området synes heller ikke perfekt for køer. Øst for lagunen mod diget består området af siv og rør, som står under vand, hver gang det stormer. Såfremt køerne ikke er bundet fast, vil det være et unaturligt sted at opholde sig, da køerne ofte kan forvente at stå i vand til knæene eller sågar maven. Under alle omstændigheder vil de i dette område eksisterende trampestier hurtigt blive omdannet til mudder af tunge køer, og stierne vil
således være ødelagt for turgængere. Selve korevlerne er ikke bevokset med meget græs, men primært med lyng og hybenroser. Et dejligt skue for fodgængere og naturelskere.
Der skal være skyggemulighed for kvæg på græs, og en kvægflok på 12-15 dyr skal have et shelter af en vis størrelse. Kan det tillades på et fredet område? Er det nok med ét shelter? - skal der ikke også være et på den anden side af dæmningen?
Eksisterende forhold
Årsag til de få vadefugle og gæs angives at være løse hunde. Hertil skal anføres, at der ingen løse hunde ses i vådområderne. Løse hunde findes primært i de tørre områder på Korevlerne samt på diget. De eneste der kan have løse hunde med i vådområderne er jægere.
Vedrørende fiskeri har der siden dæmningen blev etableret ikke været observeret fiskeri i lagunen i det nordlige område, bortset fra børn, der fisker krabber fra dæmningen. Ligeledes er der ingen færdsel i den nordlige del af lagunen. Så dette er ikke - som hævdet - medvirkende årsag til de manglende fugle. Om der overhovedet er større fisk i denne del af lagunen er usikkert. Og så skal fodring forbydes. Hvilken
fodring??
Der er ligeledes ingen sejlads eller kitesurfing i den nordlige del af lagunen, som det ellers også postuleres i plejeplanen. Vi stiller os også tvivlende overfor, om der er i den resterende del. Men børn flyver ofte med drager ved stranden, så det kunne man jo passende forbyde. Den eneste sejlads og kitesurfing der er observeret de seneste 25 år er foregået på åbent hav, der ikke er omfattet af denne plan.
Forslag til handlinger
Det anføres at afgræsning giver rosetplanter og andre lave vækster mulighed for at gro om foråret og engfugle og padder får mulighed til at yngle. Ligeledes anføres det, at det vil give mulighed for at der stadig er levesteder for sommerfugle og andre insekter. Igen gælder bemærkningerne det nordlige område.
Vi er mange, der glæder os over de mange lærker, der kommer om foråret, yngler og er der hele sommeren. Dette til trods for at turgængere bevæger sig på trampestierne og eventuelt nogle løse hunde.
Det er glædeligt, at det anføres, at der er mange sommerfugle og insekter i området. Desværre kunne det jo tænkes at udsættelse af dyr, der skal afgræsse området, kunne medføre at de også spiste hvad insekter og sommerfugle glæder sig over, og at de ved deres trampen i hele området kunne holde lærken og andre ynglefugle væk.
Ved et lavt græsningstryk vil man undgå for meget slid på den sårbare flora i den grå klit. Vi skal anbefale at man helt lader være med at afgræsse, således at den sårbare flora får fred.
Jf. Naturbeskyttelseslovens §32 må rør kun høstes fra 1. november til 29. februar af hensyn til fugle og dyrebestanden, der netop har yngle- og fødemuligheder i disse områder fx. rørhøg og rørsanger m.fl..
Samtidig tjener variationen af vand og rør som raste- og ynglemuligheder for svømmeænder. Det kan derfor undre, at 'planen' sigter på at fjerne disse vækster ved afgræsning.
Og et helt andet og meget væsentligt aspekt - som planen slet ikke tager højde for - er rørenes vandrensende effekt. For år tilbage lavede den daværende kommune en undersøgelse af risikoen for forurening af vandværkets drikkevand fra sivebrønde og septiktanke i det hastigt voksende sommerhusområde. Undersøgelsen klargjorde, at vandskellet ligger i undergrunden under Ellinge Skov. Det betyder, at al grundvandet fra sommerhusområdet løber ud til kysten. Vandet i lagunerne består for størstepartens vedkommende af dette ferske grundvand, som har et stort indhold af næringssalte fra
sivebrøndene. Og hele rørskoven i lagunerne fungerer i den forbindelse som rodzone-renseanlæg, som optager næringssaltene. Hvor mon disse næringssalte ender, hvis man vil til at begrænse rørskoven?
Resultatet vil blive øget algevækst i Sejrøbugten med nogle af Danmarks bedste badestrande.
Det er positivt, at man vil anbringe et eventuelt hegn så det ses mindst muligt. Det er på tegningen lidt utydeligt hvor man vil placere det yderste hegn, men fra beskrivelsen er det i yderste klitlavning. Dette medfører vel, at det kan ses fra stranden, hvad der vil få området fra stranden til at minde om Sovjetunionen fra den kolde krig. Såfremt at den uheldige beslutning tages om at etablere disse folde, bør det grimme trådhegn med masker ikke være synligt fra stranden. Et trådhegn med masker er vel heller
ikke hvad man kalder et sædvanligt landbrugshegn.
Det er interessant at bemærke sig, at selv eksperterne, som er knyttet til projektet, ikke mener der vil opnås forbedringer for antallet af vadefugle. Som anført tidligere kan det ikke være forstyrrelser af publikum i det nordlige område, der gør, at der angiveligt mangler vadefugle. Måske kunne det være mangel på føde.
Aktiviteter
Det er glædeligt, at det foreslås, at der fortsat skal være adgang for fodgængere og også folk i kørestole.
Hertil skal der dog bemærkes, at der ikke i de 50 år, vi har været i området, har været mulighed for at færdes i kørestol i det område i nord, hvor der er indhegnet. Kørestole kan for tiden kun køre på dæmningen. Ikke engang på diget kan der køre folk i kørestole, fordi kommunen ikke orker at vedligeholde det.
Med opsætning af hegn, kvægriste og låger gør man det meget vanskeligt, specielt for den svage del af befolkningen, at få glæde af stranden og naturen. Fra andre egne vides det, at mindre børn ikke kan forcere kvægristene, at forældre med børn i klap- og barnevogne ikke selvstændigt kan håndtere tunge låger. Området er jo netop fredet og offentlige parkeringspladser i tilknytning hertil anlagt for at såvel de lokale beboere som andre naturelskere kan få let adgang til dette enestående stykke natur.
Dette smukke og rekreative område tænkes nu afspærret af elektrisk hegn, hvor området fra diget og langt ud i klitlandskabet skal inddrages. Talrige stier i klitterne, som er velegnede til spadsereture, hundeluftning, løbeture og andet, vil blive afspærret, og adgangen til området og stranden vil blive begrænset. Området vil være nedgræsset af kvæg, og risikerer at komme til at fremstå som en græsmark som så mange andre frem for, som nu, en unik og smuk eng. Kvæget vil vanskeliggøre passage, særligt med små børn og hunde, ligesom der vil opstå ny og helt unødvendig begrænsning i børns mulighed for at boltre sig i klitlandskabet pga. de elektriske hegn.
Forslaget vedrørende flytning af Trundholm Bådelaugs joller er rystende, ikke mindst fordi bådelauget har en aftale med kommunen om at bruge pladsen. Hvis jollepladsen skal flyttes mod nord vil det ødelægge et enestående, velorganiseret fritidsfiskermiljø, som har eksisteret 31 år på denne plet. Hvad har man tænkt sig? Mod nord ved den offentlige badestrand findes de største klitter i området og den eneste adgang til
vandet i området er via fortsættelsen af Gudmindrup strandvej. Skal bådoplægget være på selve parkeringspladsen, således at der ikke kan parkeres, eller skal det være på stranden, så denne ødelægges? eller skal det være på området bag parkeringspladsen? Dette område er det eneste i det nordlige område, hvor der i dag er våde områder, hvor der er haletudser og tudser. Både i dette område vil genere badegæster og på en varm sommerdag vil det være umuligt for ejerne af bådene at få dem i vandet. Bådoplægget i dag generer ingen, det ligger langt fra de badende, bådene ligger i et område uden
klitter og har ingen indflydelse på områdets dyr og planter.
Lovmæssige/administrative bindinger
Ifølge miljømålsloven med bekendtgørelse 408, §7 skal der ske en forudgående konsekvensvurdering af planer og projekter, som kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Fordi LIFE projektet har til hensigt at forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter skulle en konsekvensvurdering ikke være nødvendig. Den er for langt ude. Ikke engang eksperterne mener, at projektet vil give en forbedring af naturen i området og meget kunne tyde på at området bliver mindre attraktivt, både for dyr, planter og
den lokale befolkning. En konsekvensvurdering er da i allerhøjeste grad strengt nødvendig.
"På Korevlerne findes flere såkaldte EF-habitatnaturtyper, som er beskyttede af direktivet, og som området er udpeget for at beskytte". "Nogle er specielt sårbare overfor slid og nedbidning". Det findes derfor absurd at udsætte køer der skal afgræsse området til skade netop for de firben, sommerfugle og insekter, der findes i området.
"Lifeprojektet rummer hensyn til strandtudse og grønbroget tudse, der ikke har været registreret i Odsherred i 25 år".
Hvordan kan man tage hensyn til dyrearter der ikke eksisterer og som måske aldrig har
eksisteret i området, ikke engang i hele Odsherred?
Under Fredning står , at "fredningerne er såkaldte "status quo" fredninger med forbud mod… og andre synlige foranstaltninger som på nogen måde kan ændre landskabets karakter". Igen synes det fantastisk at man da vil udsætte køer hvis hele formål og som en garanti vil ændre områdets karakter.
|
Tre Lyng er med i arbejdsgruppe
Bestyrelsesmedlemmerne Gorm Grove og Ole Schmidt deltager i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra mange andre grundejerforeninger med det formål at få ændret kommunens plejeplan for Korevlen.
Gruppen har i begyndelsen af april forelagt sine betænkeligheder ved planen overfor Fredningsnævnet. Vi mener, at planen strider mod den gældende fredning.
Vi er ikke imod naturpleje, men mener, at kommunens plan er et alt for voldsomt indgreb i naturen. Hybenroser kan bekæmpes med andre midler end kilometerlange indhegninger og køer, som tramper rundt.
Fredningsnævnet behandler nu klagen og fredningssagen. |